• Menu
  • Psykolog i København

    Jeg er autoriseret psykolog, og jeg tilbyder terapeutiske og coachende samtaler med børn, unge og voksne. Jeg tilbyder desuden supervision til private og professionelle.

    Hvad kan jeg gøre for dig?

    Som psykolog taler jeg med mange forskellige mennesker, der alle har det til fælles, at de har problemstillinger eller ønsker, som fylder så meget i deres dagligdag, at deres livskvalitet er påvirket af det. Det kan være problemer i forbindelse med sorg, savn, traumer, angst, lavt selvværd, manglende selvtillid, stress, konfliktfyldte relationer og skilsmisse. Det kan også være ønsker om at nå forskellige mål som at tabe sig, klare sig godt til en eksamen, få lavet en karriereplan, dyrke motion eller at kunne få lektielæsning til at blive en rar oplevelse. Fælles for alle dem, der kontakter mig er, at de har lyst og mod til forandring. De har et håb om at få hjælp til at komme ud af de uhensigtsmæssige livsmønstre, de er fanget i, og vil gerne have ændret de dagligdagsvaner, der forhindrer deres udvikling.

    Få mere information

    Som psykolog er jeg glad for at kunne hjælpe, men jeg vil også gerne have, at hjælpen er med til at skabe forandring og en større livskvalitet. Jeg evaluerer derfor altid de terapeutiske og coachende forløb. Jeg måler også på, om behandlingen og samtaleforløbene har en effekt.

    Du kan finde mere information på de følgende sider.